Hvalpe
Du er altid velkommen til, helt uforpligtende, at kontakte mig og høre om mine planer. Siden her opdateres ikke længere Ønsker du hvalp til et bestemt formål: Jagt, hundesport, udstilling, avl eller andet vil det værer en stor fordel både for dig og mig, at du tager kontakt til mig i god tid. Så jeg har mulighed for at finde den bedst egnede hvalp, fra det bedst egnede kuld til dig. Og ikke mindst, stimulere hvalpene så de er så velforberedte på deres fremtidelige liv som muligt. (cockerer der skal bruges til jagt har stor gavn af tidlig prægning).
Jeg har lavet mere end 50 kuld hvalpe på de over 30 år, der er gået siden jeg fik min første hund. Når vi har hvalpe er det en stor begivenhed, som jeg ikke tager let på. Jeg bestræber os på at få 1-2 kuld hvalpe om året.
Jeg lægger vægt på at præge mine hvalpe så de er forberedte på det liv der venter dem. Vi ved, at for at en hund, senere i livet, er i stand til at lære, er det et absolut "must" at den er i stand til at etablere kontakt til sin fører. Den første spæde kontakt er af vital betydning for hvalpene. HVAD HER FORSØMMES KAN ALDRIG SIDEN HENTES ! ! Det er for omfattende at skrive alt hvad jeg laver med hvalpene og alle de tanker og teorier der ligger bag mit arbejde. Men det grundliggende princip er at hvalpene skal være så meget sammen med mig som muligt. Det praktiserer jeg ved at hvalpene går frit rundt i stuerne så snart de er i stand til det, dvs. fra 4-5 ugeres alderen. Af de mere målrettede ting vi laver kan nævnes: indkald, leg/apport med skind og vinger og rigtig vildt i form af duer, fasaner og kaniner. Ligesom hvalpene også bliver vænnet til skud. Også prægning på andre voksne hunde end hvalpenes mor, finder jeg meget vigtig, således at hvalpene allerede som ganske små lærer "hundesprog" og herved får lettere ved at begå sig sammen med andre hunde sidenhen. Da jeg selv har en hel "flok" hunde, og hyppigt besøg af hunde-mennesker og deres hunde, kommer dette ganske nemt til os.
Det betyder meget for mig at hvalpene får det godt, når de kommer ud i deres nye hjem. Derfor sælger jeg kun mine hvalpe til folk, der vil træne med deres hund, det mener jeg er det bedste liv for en cocker. Ligesom jeg ønsker at mine hvalpe skal leve deres liv som familiehunde ( foruden naturligvis, at være jagthunde, udstillingshunde, avlshunde osv.) dvs. at de skal bo i huset og ikke i en hundegård. jeg er af de opdrættere, der gør rigtig meget ud af at bibeholde cockeren som den formidable lille jagthund den er.
Når man køber hvalp hos mig følger nedenstående med:
- DKK-stamtavle
- DKK købsaftale
- Sundhedsattest fra dyrlæge
- Hvalpen er chipmærket
- Behandlet for orm og vaccineret
- Hvalpepakke med det foder hvalpene er vokset op med
- Et tæppe med lugten af "Mor"
- En indkøbsliste med hvad man har brug for af sakse, børster,liner, trimmebord og lign.
- En mappe indeholdende alle relevante oplysninger:
- Fodreplan
- Trimmevejl.
- Oplysning om dyrlægebesøg mv.
- Gode råd om opdragelse/udstilling/ jagttræning
- Ideer til lege for børn og hunde
- Billeder af hvalpen fra dens første uger og
- Billeder af hvalpen's Far, Mor og Bedsteforældre, kan hentes fra FB
Desuden har jeg har oprettet en gruppe på Facebook som hedder "Sundew træning". Den henvender sig til vores hvalpekøbere. I gruppen diskuterer vi træningsmetoder, hjælper hinanden med gode råd omkring alt i forhold til vores hunde. Vi er så heldige at gruppen tæller mange dygtige folk. En der har opnået store resultater på lydighedssiden, mange trænere, mange jægerer, veterinærsygplejersker og dyrlæger.