top of page

Om Racen

Cockeren er en smuk hund. Med sine store mørke øjne, lange ører og lange bløde pels. Den er en glad, livlig, kærlig og hengiven hund. Den er nem at opdrage, er ikke "fræk", ønsker kun at gøre sine mennesker tilpasse. Og her skal det understreges at hanhunde bestemt er lige så nemme at opdrage som tæver. Cockeren er en af de hunderacer,der findes i flest farvevariander, 15 forskellige. Vi syntes at det er en fin detajle ved vores race at den findes i så mange smukke farver, og vi har været så heldige at få en masse farver ind i vores opdræt via vores stamtæver. Men det skal kraftigt pointeres at "farverne" hos os, aldrig kommer forud for sundhed, brugsevner og exteriør. Læs HER hvorfor, vi mener det er vigtigt at opdrætte efter en "standart" også når man opdrætter jagthunde.

 

Hvis du vil bruge din cocker til jagt og opdrager den hertil, vil du få en jagthund som går et naturligt søg "under bøssen", er en villig appotør, blød i munden, modig og pågående i tæt bevoksning. (læs evt. mere på siden; Jagt)

En cocker, ja spaniels i det hele taget, er hunde der arbejder i tæt kontakt med deres fører og som er yderst hengivene. Der er bla. denne egenskab der har gjort cockeren så populær både i hundesport og som familiehund. Man skal derfor værer opmærksom på at en spaniel trives bedst når den er sammen med sine mennesker: i skoven eller i stuen. Det betyder ikke at en spaniel ikke kan værer alene hjemme, det kan den nemt, men det betyder at den ikke er egnet til et liv i hundegård.

 

Cockeren er en fantastisk familiehund som elsker hele sin menneskefamilie. Den er endda nærmest omsogsfuld over for små børn. Den er lige så rolig og behagelig at være sammen med indendører som den er livlig udendørs. Cockere tager glad imod huset's gæster. Og har en handy størrelse så den er nem at have med "i byen" Og mon ikke de fleste cockerejere vil give mig ret, når jeg siger at hvis man går en tur i byen med en lydig og velplejet cocker kan man forvente sig en del opmærksomhed. Men , for der er jo et men, intet kommer af sig selv !

 

Pelsen ja, den skal holdes: børstes igennem mindst en gang om ugen (det tager en 1/2 time )Trimmes 3-4 gange årligt. Man kan lære det selv eller benytte sig af en profesionel hundetrimmer. Ønsker man ikke at vis sin hund på udstilling kan man med fordel klippe de lange faner af.

Ønsker man at bruge sin cocker til udstilling og/ eller jagt skal en målrettet trimning og træning sættes ind fra hvalpen er ganske ung.

 

Med hensyn til opdragelse. Så er cockeren en blød, ikke dominerende hund. Og med kadaver-disiplin når man intet. Motivation og forståelse af cockerens natur er den eneste vej frem. Efter vores mening er hvalpe-motivation et "must" for alle nybagte hvalpeejere. Glæden og stoltheden og nødvendigheden ved at have en lydig hund, er til at forstå. Den samhørighed og forståelse, man får med sin hund, gennem arbejdet med den, kan ikke beskrives, det skal opleves.

 

Hunde-træning kan foregå i forskellige regi. Dansk kennelklub laver glimrende kurser for familiehunde.Spanielklubbens kurser er særligt tilpasset vores race. Selv har vi haft glæde af at træne i den lokale jagtforening. Vi anbefaler at man ud over hvalpemotivation følger et eller flere kurser. 

bottom of page